Vi havde en rigtig hård tur herned, den var virkelig lang. Sov slet ikke på hele turen.
Vores nye hjem på Cebu, hedder Chillen & Grillen. Christina, Nina og jeg har fået et lille værelse med toilet og bad, her er lidt klemt. Men når Jakob kommer herned får vi et værelse sammen. Selve hjertet og opholdsrummet består af et ude køkken med tilhørende borde og stole arrangement. Køkkenet er en smule klamt, katte, fluer, kakkelakker og måske rotter har deres gang der. Uhmmm… Så har ikke lavet mad der endnu J
Når vi har spist aftensmad har vi spist på restauranter, tør ikke at spise mad fra fortorvs boderne. Selvom der bliver sagt, at det sagtens kan spises uden man får problemer med maven. Hmmm… Det kan de sgu ik få mig til….
Jeg skriver lige hva jeg har lavet i dag, for kan som sagt ikke finde rundt i de andre dage..
Jeg vågnede kl 14 og var rimelig gnaven over at ha sovet så længe. Christina havde lovet at vække mig kl 10. Men åbenbart havde hun været halv beruset dagen før til at hun huskede det. (I går: Spiste på Cebus højeste bygning 40 etager, med kæmpe mega luksus buffet til 60 kr! plus at man kunne prøve sky walk, hvor man går på kanten af bygningen iført sikkerhedsseler. Dette sprang jeg dog over! Derefter mødtes vi med de andre til øl og en by tur) Christina blev dog hurtig tilgivet !
Vi kom ud af døren ved 15 tiden. Vi (Christina, Lyna -en pædagogstud, og jeg) havde besluttet os for at finde nogle plastik sko som vi havde fået anbefalet. (Det regner her hver dag om eftermiddagen, og så er det ikke så smart med klipklappere, da alt det klamme, sorte, mudrede vand bliver klasket op bag på ens bagben) Disse sko skulle findes på Carbon market . Vi kører med taxi da det ligger et stykke væk, og så er det mega billigt at køre, ca 3-5kr! Carbon Market: Ja, hva kan sige andet end: KULTURCHOCK!!!! Shit mand, det var så surrealistisk! Det var som man ser det på film! Små boder overalt! Med forskellig mad, sko, møbler, alt muligt. Meget slum agtigt. Det var helt ubeskriveligt. Vi gik rundt for at finde de her skide sko, imens man kunne mærke det her beskidte vand på benene. Det skal lige siges at jeg har ikke set andre vesterlændinge hernede andet end os 15 der bor på pensionen. Så i kan godt forestille jer hvor meget vi bliver kigget på og kommenteret til. Men ellers er Fillipinerne rigtige venlige, de smiler, hilser hele tiden. (næsten for meget af det gode) For resten vi fandt aldrig skoene, så har stadig mudder på benene!Efter Carbon market tog vi til SM mall for at finde nogle forskellige ting. Vi var mega smadrede og fandt ikke noget. Spiste der på en restaurant og gik hjem til Chillen og grillen.
Det var meningen at jeg ville sidde i vores opholdsrum, sammen med de andre og skrive mail. Men kunne slet ikke koncentrere mig og blev bidt 4 gange af myg, så smuttede ind til de andre to på værelset. Her sidder jeg så nu, og funderer over det hele. Oplever hele tiden at mine følelser og humør skifter. Det er virkelig anderledes det hele og mange indtryk og mange mennesker. Man skal vende sig til det. Men er sikker på at det nok skal komme.
Skal for resten starte på praktikken på mandag, det bliver spændende, men også lidt uoverskueligt.
