I løbet af denne uge ventede en masse begivenheder foran os, hvilket også gøre det svært for Anne at færdiggøre det tværfaglige projekt hun skal aflevere inden vi ville på tur. Derfor valgte vi at udsætte vores afrejse med et par dage, så der var lidt mere tid det at nå det hele.
Tirsdag eftermiddag var der arrangeret julefest på Parian dropinn center. Et dukketeater fra Rise Above kom forbi og holdt et juleshow, børnene fik alle nissehuer og der blev givet slikposer til alle. Pengene til disse arrangementer kommer fra donationer fra Danmark, hvilket de studerende på Parian havde indsamlet.
Elisabeth, den ene medhjælper fra SPED havde givet udtryk for at hun gerne ville overtage en af vores hundehvalpe. Hun ville helst have en pige og derfor afleverede vi (Anne og Jakob) i fællesskab “Tiger” lige inden Elisabeth havde fri på SPED. Ved denne lejlighed kunne Anne også lige møde “holdet” og hilse på børnene! Besøg på børnehjem/aflevering Tiger
Torsdag stod 2 ting på programmet: Jeg havde arrangeret sammen med Cora en biograftur med børnene og Anne og de andre studerende havde afslutningsmiddag med Sister Anne’s daycare. Hen mod formiddagen tog vi alle sammen en Jeepney fra SPED mod SM-Mall, hvor biografen ligger. Inden biografen tog vi til et område i SM hvor man kan spise sin egen medbragte mad. Jeg købte lidt mad til os alle, Cora havde omelet med og børnene havde lidt forskellige ting med. Således havde vi vores egen lille buffet og nød hinandens selskab. Alle børnene var glade og positive og vi hyggede os. Efter frokosten var der lidt tid inden biffen og vi tog en tur igennem SM og børnene kunne se alle juleudsmykninger. Jeg havde valgt at vi skulle se den nye tegnefilm “Christmas Carol” i 3D, og glædede mig til at se reaktionerne! 3D billeterne er koster dobbelt så meget, men vi snakker stadig kun om 25 kr pr billet, hvilket jeg med glæde betalte. Heller ikke Cora eller Elisabeth havde prøvet at se en film i 3D før og de var vældig imponeret. Børnene var helt vilde med filmen og reaktionerne udeblev heller ikke. Der blev grinet og råbt højlydt og jeg nød både filmen (som er flot animeret og kan anbefales også uden 3D) og børnenes reaktioner. I forbindelse med at Christina, Nina og jeg (Anne) stopper i Daycaren, inviterede vi alle kollegaerne ud og spise. På Cusina Sa Colon. Der er et rigtig filippino bbq sted. I forvejen havde vi givet invitationer ud, nogle svarede ja med det samme, andre kunne ikke komme enten pga deres børn eller simpelthen fordi de ikke måtte for deres mand. Nogle spurgte endda om de måtte tage søster, nabo, veninde osv med. Eller hvis de var forhindrede, om de så måtte give invitationen til en bekendt… Lidt svært for os og sige nej, men hvis vi sagde ja, hvor mange ville så ikke dukke op. Så vi vidste rent ud sagt ikke hvor mange gæster der ville dukke op. Vi mødte op på bbq stedet en halv time før, det gør man jo når det er ens egen afslutningsfest. Gæsterne ankom til filippino tid selvfølgelig. Det sjove var, at mange gik lige forbi os, de ænsede os slet ikke. Da de endelig så os, grinede de og sagde at de kunne slet ikke kende os . Og nej rigtigt! Vi havde ikke vores uniformer på… Vi endte med at være 25 personer, meget passende. Der blev anrette et ta selv bord med typisk filippinsk mad. ris, grillspyd, suppe og fisk. Vi sørgede for at der kom drikkevarer på bordet. Red Horse øllen slog hårdt på nogle. Vi blev enige om at jolde tale og byde folk velkommen, men også fortælle at vi havde været utrolige glade for dem og stedet. Sr. Anne holdte en fin og meget rørende tale til os, og vi fik hver en gave. Resten af aften gik med kareoke til den helt store guldmedalje. Det var en dejlig aften i rigtig godt selskab!
Vores sidste dag i daycaren. Nina, Christina og jeg (Anne) havde afskedsgaver med både til børnene og kollegaerne. Børnene fik et fællesbillede hver, et album (til deling) af alle de ting/aktiviteter vi havde lavet med dem og endelig et nyt badebassin til dem og daycaren. Kollegaerne vi også et stort fællesbillede til stedet samt billeder af dem hver især, som vi har taget i den tid vi har været der. Vi hyggede lidt sammen med børnene med noget ansigtsmaling som de var meget begejstrede for. Så kom afskeden… Det var enormt hårdt for os alle at sige farvel, til børnene fordi man ikke kan undgå at tænke på hvilken fremtid hård fremtid de går i møde. Kollegaerne fordi det er mennesker der virkelig har rørt vores hjerter. Så det endte med én stor tudefest.
Lørdag tog jeg (jakob) om eftermiddagen til Talambam (forstad til Cebu City), hvor der ligger et stort universitet. Her skulle jeg mødes med Cora og nogle af børnene. Der blev afholdt et “Best Buddy” arrangement, hvor studerende og handicappede børn i fælleskab skulle gennemføre foskellige aktiviteter. Der var på forhånd hvilke aktiviter de forskellige handicappede skulle gennemføre og SPED skulle være “tjener”! Der var forskellige prøver inden det rigtige show skulle starte. Om eftermiddagen startede selve programmet med et modeshow, hvor designstuderende fik fremvist deres klæder ved hjælp af handicappede. Det var vældig spændende. Efter modeshowet var der mad (hvilket også handicappede havde været med til at lave) og nogle andre bland andet Cora´s SPED skulle være tjenere. Der var afsluttende dans hvilket desværre endte brat fordi der var en længervarende strømafbrydelse i området. Dette arrangement bliver afholdt hvert år og denne gang var det den 15. gang! Arrangementet er vokset igennem årene og hjælper også at de handicappede lærer andre at kende. Jeg var imponeret over bygningen hvor det hele blev afholdt. Det var det hus hvor arkitektstuderende normalt holder til og lå på et høj bakke hvorfra man kunne se over det meste af Cebu City. Selve universitets capus var temmelig stor og moderne og helt i modsætning til det man normalt er vandt til på Filippinerne.
-
- Dukketeater
-
- Flere børn fra Parian
-
- Børnene fra Parian
-
- Frokost med SPED
-
- SPED på biograftur
-
- Bonnie, Christina, Nina, Anne, Sister Anne og Jason
-
- Børn med ansigstmaling
-
- Sidste dag på Sister Anne´s daycare
Mens Anne skulle have ro til at færdiggøre projektet tog jeg søndag på MC-tur med Jonathan (en søn af Marie som arbejder for Rise Above) Vi mødtes søndag morgen lidt syd for Cebu City og med hjælp af et kort valgte vi vores rute. Joanthan har været en del gange rundt omkring øen, men vi fandt hurtig en rute hvilken han ikke havde prøvet at køre. Da man ikke kan se på kortet om vejen er beton/asfalt eller grus vej håbede vi at finde en grusvej da dette er lidt mere udforende. Vi kørte tværs over Cebu imod vestkysten hvilket virkleig var spændende tur. Da vi ankom på på den anden side fandt vi en restaurant der lå lige ved vandet og tog os en frokost inden vi begyndte at finde vejen hjem igen.
