Uge 19

Mens vi havde været på Palawan var en af hundehvalpene blevet givet væk, således at der nu kun er 2 tilbage!

Torsdag tog jeg med 3 børn og Cora fra SPED til San José Universitet, der ligger i nærheden af skolen. Der skulle Cora holde fordrag til en klasse, hvordan hun bruger “Arts & Crafts” i sin dagligdag med hendes “børn”. Da klassen næsten kun bestod af piger var James helt op at køre og skulle fremvise hvad han kunne til stor underholdning af os alle. Dette besøg var også for at nedbryde evt. fordomme omkring handicappede og vise denne universitetsklasse at disse “børn” også er mennesker.

Fredag havde vi arrangeret en afslutningsmiddag/fest på Chillen & Grillen. Det var den sidste weekend hvor vi alle ville være samlet, da vi havde planer om at forlade Cebu næste fredag og nogle allerede ville rejse hjem på tirsdag. Flemming, Elisabeth og andre fra Rise Above foundation var også inviteret. Det blev en hyggelig aften og snakken gik meget omkring hvor hurtig tiden var gået og der ikke var lang tid til vi skulle hjem.

Da Anne og andre piger havde arrangeret “pigeaften” besluttede jeg mig at tage MC’en og tage på tur. Destinationen var Negros (westlig naboø). Jeg stod tidlig op lørdag morgen pakkede mine ting og kørte fra Cebu City  over bjergene mod vestkysten til Toledo hvorfra der var en færge til San Carlos (Negros). Mit endelig må for dagen var et resort i bjergene ved foden af Mount Kanlaon (negros´ højeste vulkan/bjerg 2465m). Fra San Carlos tog jeg vejen mod Bacolod (Negros vestkyst). Turen gik op i bjergene og var fantastisk og jeg passerede flere risterrasser. Da jeg ville holde pause for at spise frokost mødte jeg en MC truppe fra Cebu City der var på vej til Bacolod. Jeg besluttede mig at følges med dem indtil jeg skulle dreje fra vejen og mod det resort jeg ville overnatte på. Jeg aftalte med dem at vi ville mødes søndag ved en anden havn, hvorfra vi kunne tage færgen sammen til Cebu og følges tilbage til Cebu City. Efter vores veje skiltes havde jeg lidt problemer med at finde resortet, men ved at spørge hver 5 minut fik jeg pejlet mig ind på resortet. Buenos Aires Mountain Resort er bygget i 30′erne og under 2. verdenskrigs gemte sig den daværende filippinske president Quezon der for de japanske styrker. Jeg tog en tur i poolen og jeg må sige det er længe siden at jeg har været ud at bade i så koldt vand, som kom direkte fra bjergkilderne. 

Næste morgen  pakkede jeg mine ting kørte fra resortet op til Raphael Salas Nature Park, hvorfra man har et super blik over landskabet rundt omkring Mt Kanlaon. Desværre var det lidt overskyet så man kunne ikke se helt så meget. Ved denne lejlighed lagde jeg mærke til den var gal med benzinforbindelsen på mc’en. På vejen mod næste by fandt jeg et værksted som hjalp mig med problemet og jeg kunne fortsætte turen. Jeg valgte en rute der gik rundt om Mt Kanlaon, dvs at jeg denne gang kørte syd omkring bjerget hvor jeg dagen før var kørt nord om. På turen passerede jeg blandt andet flere broer hvor der kun var to planker til hver hjul. Vejene var ikke altid belagt med beton eller andet og skiftede mellem at være faste eller grusvej. På vejen opstod der problemer (samme som før) med MC’en igen, hvilket egentlig ikke var det store blot at den således brugte mere benzin end normalt. Nu hvor jeg havde set en mekaniker over skulderet kunne jeg selv fikse det men efter kort tid opstod problemet igen og jeg besluttede at det var noget et værksted skulle kigge på når jeg var tilbage i Cebu. Jeg fandt vejen tilbage til østkysten af Negros og med lidt besvær fandt jeg også havnen hvor jeg skulle mødes med de andre og tage en færge. Jeg var i god tid og lige inden færgen sejlede dukkede de andre op.  Færgen var utrolig lille og vi havde modvind så sejladsen tog lidt længere end forventet.  Pga forsinkelsen var der ikke lang tid før det blev mørkt og jeg ville  have krydset bjergene inden da hvilket jeg lige nåede. Fra turen kunne jeg drage en masse erfaringer med hensyn hvor lang tid de forskellige afstande tager, hvilket vi kan bruge når vi tager på tur med MC´en

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.