Mandag morgen tog vi turen til Immigrationskontoret fordi Anne skulle forlænge sit visum for sidste gang. Efter det var klaret lejede vi en scooter for at se og oplevet området rundt omkring Puerto. Første destination var et åbent fængsel udenfor byen hvor fangerne har mulighed for at bedrive landbrug. Vi kunne komme ind på det store fængselsområde og køre rundt omkring. Det føltes slet ikke som om man befandt sig i et fængsel. Fangerne har forskellige t-shirts på afhængig af hvor slem deres forbrydelse var. Fra Iwahig Prison & Penal Farm, som fængslet hed ville vi besøge en krokodille farm, men den havde middagslukket og derfor kørte vi videre og helt over på vestkysten, hvor stranden Nagtabon lå. Fra nordsydhovedvejen skulle vi dreje på en grusvej der gik mod vestkysten. Da der var ingen trafik fik Anne mulighed for at køre scooter på en temmelig stenet vej med mig (jakob) bagpå, hvilket hun klarede med bravur. Dog ville Anne ikke køre hele vejen ned ad den stejle bakke mod stranden. På stranden var der fri bane og mulighed for at køre lidt scooter langs med vandkanten. Efter Nagtabon gik turen tilbage til østkysten og tilbage til krokodillefarmen. Krokodillefarmen viste sig til at ikke være helt så spændende udover at se krokodiller på ca 4-5m!!
Tirsdag skulle vi tidlig op for at tage en bus mod El Nido, hvilket tager ca 9 timer. Bussen har ingen aircondition eller lignende og åbenbart virkede starteren heller ikke så vi holdte altid på en lille bakke for derefter via at lade bussen rulle og kobling starte bussen. De første 2 timer ( ca 120km) var på fast vej og resten var en blanding af grusvej og betonvej. Vi kunne undervejs se at man var igang med udvide vejnettet og man nok om ca et år ville kunne køre hele vejen fra Puerto til El Nido på en betonvej. Busturen gik efter de første 2 timer over til at blive en store massage til røven, det skal man have prøvet. Solen skinnede og vejene var tørre næste for tørre for alle vinduer samt døren stod åben og dermed havde vejstøven mulighed for at blæse direkte ind i bussen. Vores baggage og meget andet var spændt fast på taget og der var altid en af busselskabets medarbejdere der sad på taget og holdt øje med at ingenting gik tabt. Udskiftingen af dette job foregik normalt mens bussen med fuld fart kørte på en grusvej (med masser af huller) mens medarbejderne tog turen ud af den åbne dør op på stigen, der sidder på siden, og dermed op på taget. Turen viste os hvor meget urskov og de øde områder, der stadig er på Palawan. Vi havde mange stops undervejs på der skulle påfylles kølevand til bussen (typsik ved en flod), hvor vi havde mulighed for at strække ben og kigge lidt omkring. En fantastisk tur men samtidig også hård for ryg og rumpen! Om eftermiddagen ankom vi så endelig i El Nido og skulle igang med at finde et sted at bo. Overraskende var der åbentbart mange gæster i byen og vi endte på et resort lidt udenfor El Nido (ca 15 min på tricycle) i byen Corong Corong, men til gengæld havde denne strand direkte blik mod solnedgangen. Vi tog lige en svømmetur (for at komme af med støvet fra kroppen) i havet inden vi kunne nyde den fantastiske solnedgang i hængekøjen med en kold øl i hånden.
Onsdag sov vi længe efter den anstrængende tur dagen før og tog derefter til El Nido for at se os lidt omkring. Vi tog en tur langs med stranden og over til en naboliggende strand. Da vi kom tilbage til resortet bookede vi en privat bådstur (hedagstur 150,- kr inkl froskost) til næste dag for at se lidt af det øhav “Bacuit Archipelago”, som området er så berømt for.
Kl 9 startede båden og tog os til “Small Lagoon” , hvor man skulle svømme igennem en lille passage for at komme ind i lagunen. I lagunen var der forskellige ting at se f.eks en hule man kunne svømme ind i!Efter at have set “Small Lagoon” gik turen videre til “Big Lagoon”. Da vi sejlede med en lille båd kunne denne lige og lige sejle igennem passagen og tage os en tur rundt omkring lagunen. Begge laguner er på øen Miniloc Island, som også har et resort, som vi passerede på vejen til Simizu Island, hvor vi holdt vores frokost pause. Mens vi tog en snorkeltur blev vores frokost tilberedt med grillet fisk og kylling! Solen skinnede, blå himmel, super klart vand, fantastisk strand og et lille dækket bord med lækker mad, perfekt! Efter frokosten nød vi desuden en kold øl siddende i vandkanten hvad kunne være mere perfekt som afrundning på en dejlig frokost! Jeg ( Jakob) tog lige et par snorkling ture mere inden turen gik videre til en strand med navn 7 Commando Beach. Endnu en lækker strand bare lidt større hvor der også var mulighed for at snorkle. Efter dette gik turen tilbage til resortet hvor vi igen afsluttede dagen med en kold øl i hængekøjen og nød solnedgangen.
- Cruising II på Nagtabon beach
- Krokodille farm
- 9 timers massageapparat til hele kroppen!!
- “Fyraftensøl”
- Havblik fra vores resort
- Ismand sælger is til overfyldt jeepney på busterminalen i El Nido
- Bådstur til Small Lagoon
- Big Lagoon
- Big Lagoon II
- Frokost på Simizu Island
- Stranden på Simizu Island
- Lidt for tidlig “julehygge” på 7 Commando Beach
- Solnedgang på Corong Corong
- Kajaktur
- På vej til Pinabuuyutan Island
- os
- Lapus Lapus strand
Fredag var desværre allerede vores sidste dag i Bacuit Archipelago, så valget stod mellem at tage endnu en bådstur og se nogle af de mange andre øer eller tage selv afsted med en kajak. Vi valgte kajakken og satte ikke næsen efter at nå at se en hel masse. Vi tog afsted efter morgenmaden og havde planer om at besøge et andet resort et par km syd fra vores sted langs med kysten og spise froskost og derefter tilbage igen. Vejret var fantastisk solen skinnede og næsten ingen vind. Vi var hurtigere end vi troede og nåede allerede hen til resortet efter ca 1 time! Derfor valgte vi at fortsætte turen mod øen Pinabuuyutan Island. Herved skulle vi ud på det dybe vand, hvilket Anne ikke var helt tryg ved, tilgengæld så vi flyvefisk på vejen over strædet til øen. På øen findes ingen resort kun nogle huse hvor fiskere bor. Øen er har en høje klippevæg på den ene side og en lille stand på den anden. Lige da vi troede at have stranden for os selv dukkede en båd op og nogle andre “island hoppers” blev sat af. Vi tog en svømme/snorkletur og nød øen inden vi vendte kajakken tilbage mod det resort som var vores egentlige mål. Efter at have spist frokost på resortet besluttede vi at besøge Lapus Lapus strand, der ligger ved siden af Seven Commando Beach, hvilken vi havde besøgt dagen før. Efter at have badet og endt besøget på denne stranden vendte vi endelig hjem. Ifølge kortet vi havde med svarede hele turen til ca 13km kajaktur, som vi godt kunne mærke i skulderne næste dag.
Lørdag morgen måtte vi desværre allerede forlade El Nido området (Bacuit Archipelago), da busserne kun kører afsted om formiddagen. Denne gang valgte vi ikke at tage én af de store (langsomme) busser men istedetfor en Van (minibus) med AC og plads til 11-12 passagerer. Bussen kører først når bussen er fyldt så vi ventede næsten en time inden vi kom afsted. En van bruger heller ikke 9 timer til Puerto men heldigvis kun 6. Vi ærgede os lidt over at vi ikke havde mere tid til at blive. Et par dage mere havde været helt perfekt. Det regnede meget da vi tog afsted og vi var bange at vi kom til at sidde fast i mudderet på vejen, men vores chauffør kørte skide godt og klarede hele turen overraskende på kun 5,5 time! Resten af eftermiddagen og aftenen nød vi i Puerto Princessa og gjorde os klar til flyveturen næste formiddag.
Efter morgenmaden fangede vi en tricycle og blev kørt til lufthavnen, hvorfra vi tog flyet denne gang direkte til Cebu!



















