Uge 17

Mandag havde vi kun teoriprøven tilbagen,hvilken selvfølgelig vi alle bestod med bravour! Efter testen var vi rundt på dykkerbutikker hvor vi havde mulighed for at få rabat. Jeg var ude efter disse specielle dykkerbriller, som hjælper med drykudligningen. Desværre var der ingen butikker i hele Cebu der havde brillerne. Men heldigvis ringede Simon om eftermiddagen og meddelte at en butik godt kunne skaffe dem og jeg kunne få dem inden vi skulle afsted kommende lørdag.

Om tirsdagen var jeg med Cora over og besøge en døveskole, der ligger på samme område hvor Secondary skolen ligger. Jeg fik hilst på nogle af lærerne og rektoren. Denne døveskole er en samlet skole hvor alle døve fra hele Cebu bliver samlet. Efter dette besøg mødte vi en anden lærer der specialunderviser på en skole i bjergene. Vi fik aftalt at jeg kunne følge med ham til “bjergskolen” om torsdagen.

Om torsdagen tur jeg (jakob) en tur til Pamutan Integrated School, hvilket er en en skole oppe i bjergene ca 45 min. kørsel fra byen. Jeg mødtes en lærer der tilhører “Alternative Learning System”, der er en offentlig organisation der hjælper med ekstraordinær undervisning. Denne lærer besøger forskellige skoler der ligger i bjergene og underviser der f.eks. vokse, som er bønder der ikke har haft mulighed for at få en afslutning. Turen op i bjergene var en spændende tur på motorcykel, hvor jeg kørte selv og lærere viste vejen på sin egen. Skolen er en både primary og secondary skole med 290 Elever og 12 lærere og derudover de voksne der tilhører “Alternativ Learning System”. Jeg fik en rundvisning på skolen og deltog derefter i undervisningen til voksne. Ved middagstid tog vi turen tilbage til byen.

Fredag aften pakkede vi vores tasker og gjorde klar til en tur til øen Palawan. Palawan er en ø der ligger i den vestlige del af Filippinerne og er en landsdel for sig selv. Øen er dækket af masser af regnskov især i den nordlige del. Det Palawan er berømt for er en underjordisk flod ved Sabang og et øhav i den nordlige del med navnet  Bacuit Archipelago.

Klokken 4 lørdag morgen stod vi i lufthavnen i Cebu. Vi blev nød til at tage ruten via Manila, da det næste fly direkte til Palawan først går tirsdag. Klokken 10 landede vi i Puerto Princesa, der er Palawans største by og hovedstad. Planen var at vi ville checke in på vores hotel, derefter leje en MC og tage en tur rundt omkring Puerto Princesa. Men planen blev vi nød til at skrotte, fordi mens vi ventede på baggagen begyndte det at regne og det fortsatte resten eftermiddagen. Vi tog derfor istedetfor med paraply på rundtur i byen og fandt en café, hvor vi fik os en frokost. Der var heller ingen strøm i hele byen og flere larmende  generatorer kørte på fuld skrue. Vi havde også en generator på hotellet lige udenfor vores altan, så det var lidt svært at få lidt ro til at hvile sig.Om aftenen var strømmen tilbage og vi bookede en dagstur til Sabang til næste dag.

Søndag morgen blev vi hentet af en minibus der skulle køre os til Sabang. Der var også andre turister med og vi skulle samle nogle op på vejen. Vi havde en turguide med i bussen der fortalte en hel masse om Puerto Princessa og om turen foran os. Ved Sabang ligger der verdens længste underjordiske flod. Turen til Sabang tog ca 2 timer hvorefter vi skulle på en båd der sejlede os til en nærliggende strand. Fra stranden skulle vi gå igennem et lille stykke urskov, hvorefter vi indfandt os ved indgangen til den underjordiske flod. Floden er 8,3 km lang men vi skulle kun sejle ca 2 km af den. Fra bredden blev vi sat i en mindre robåd, der sejlede os ind i det mørke indre af Sabang Underground River. Inde i “tunnelen” kunne vi se forskellige stenformationer, flagemus og store huler (optil 60m høj)! Det hele var ret overvældende og spændende. Hele turen på de ca 2 km og tilbage igen tog ca 1 time, og efterfølgende tog vi båden tilbage til Sabang igen hvor der ventede frokost på os. Efter frokosten var der lidt tid at slappe af og jeg (jakob) tog en svømmetur i de høje bølger ved Sabang strand. Om eftermiddagen gik turen så tilbage til Puerto Princessa.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.